Jordvarme er fremtidens miljøvenlige varmekilde
Varmepumper udnytter den gratis energi, som altid findes i naturen. Med en CTC varmepumpe er det muligt at spare mange penge på varmebudgettet – helt op til 60% – samtidig med at udledningen af CO2 reduceres til et minimum.
Gennemprøvet teknologi
CTC Jordvarmepumper er en gennemprøvet teknologi, som er driftsikker, effektiv og meget miljøvenlig. En jordvarmepumpe fungerer sådan, at den varme, som altid findes i jorden i frostfri dybde, opsamles i et nedgravet rørsystem og komprimeres i varmepumpen. Længden på rørsystemet afhænger af husets forventede varmebehov.
Få et overblik over hele sortimentet hos Gastech.
Sådan fungerer en jordvarmepumpe
Funktionen i jordvarmepumpen ligner den, der benyttes i et køleskab – blot med modsat fortegn. I køleskabet trækker en kompressor varmen ud af skabet. Efter samme princip trækker jordvarmepumpen varme ud fra jorden og afgiver den til en væske, der cirkulerer i rørsystemet. Derved overføres varmen fra jorden til varmeanlægget. Radiatorer eller gulvvarme virker, som de plejer – det er kun prisen på varmen, der er anderledes.
Kan kombineres med solvarme
En løsning med varmepumpe kan ideelt kombineres med solvarme. På den måde udnytter man al den gratis varme i naturen – uden at belaste miljøet.